Disse små kager passer perfekt til kagetapas. Bundene kan bages nogle dage før og chokolademousse og jordbærsovs kan laves før og opbevares i fryseren.
Chokolademousse:
Du skal bruge:
- 4 æggeblommer (gem hviderne til marengs)
- 45 g sukker
- 75 g mørk chokolade
- 2 dl piskefløde
Sådan gør du:
- Pisk sukker og æggeblommer
- Smelt chokoladen
- Hæld chokoladen i æggeblandingen
- Pisk fløden til skum og vend den sammen med ægge-chokolade-blandingen.
- Fordel i små silikoneforme og sæt dem i fryseren
Jordbærsovs:
Se opskriften til jordbærsovs her.
Sovsen skal være kold når kagen skal anrettes. Den kan laves dagen før og stå i køleskabet eller i god tid inden og opbevares i fryseren.
Marengsbunde:
Du skal bruge:
- 4 æggehvider (dem der blev til overs fra chokolademoussen)
- 200 g sukker
Sådan gør du:
- Pisk hviderne stive (til skålen kan vendes på hovedet uden det falder ud)
- Tilsæt ca. halvdelen af sukkeret og pisk videre
- Tilsæt det sidste sukker og pisk igen
- Put massen i en sprøjtepose og sprøjt små marengsbunde der passer i størrelsen til chokolademousserne. De kan enten gøres lidt flade, eller man kan lave en lille rede som moussen kan stå i.
Der er nok mere marengs end der skal bruges til at lave en bund til hver mousse, så bare lav nogen ekstra der kan spises for sig selv.
Anretning:
Kagerne skal anrettes lidt før servering, så moussen kan nå at tø op. Hvor lang tid inden afhænger af hvor stor en silikoneform der bruges.
- Anret marengsbundene på et fad
- Tag mousserne ud af fryseren
- Befri dem for silikoneformene og placer en mousse på hver marengsbund.
- Put jordbærsovsen i en sprøjtepose og lave et fint mønster henover kagerne. (På billedet brugte jeg IKKE en sprøjtepose, og det gjorde kagerne lidt mere “rustikke” :-). Næste gang bruger jeg sprøjtepose.)